De 3 kategorier og deres kriterier, del 3 – Musik og fortolkning

DSC_0209

Så er vi nået til den sidste af de 3 bedømmelses-kategorier:

Og når vi kigger på fortolkning, så kendetegnes kriterierne i denne kategori af gentagelser. Kriterierne er langt hen ad vejen blot flere forskellige formuleringer, der alle beskriver, hvordan musikken skal fremhæves gennem koreografien. Det er det absolut vigtigste, når vi taler musik og fortolkning, at koreografien fremhæver alle skift i musikken:

  • Fortolkning af musik, at skift i musikkens, rytme, intensitet, tempo og frasering fremhæves gennem koreografien.
  • At programmet er sammensat således at hundens og førerens bevægelser går op i en højere helhed med musikken.
  • Passer øvelserne til musikken? At alle bevægelse og tricks passer til musikken.
  • At alle tricks tager udgangspunkt i musikken og den inspiration, der kan hentes fra musikken.

I virkeligheden er ovenstående blot 4 forskellige måder at beskrive nøjagtig det samme, nemlig at alt hvad ekvipagen gør i ringen skal tage udgangspunkt i den musik ekvipagen har valgt at optræde til.

Grunden til disse gentagelser er, at dette er et af nøglepunkterne i HTM og Freestyle. Det er uhyre vigtig og for at understrege denne vigtighed, er det formuleret mange gange, så der ikke kan være nogen tvivl om betydningen.

At stemningen i musikken fortolkes. Rolig/følelsesladet optræden til følsom musik, tempofyldt/glædesfyldt optræden til mere tempofyldt musik.
Vi kender alle musikstykker, der skifter mellem at være langsom og sørgmodig, men som pludselig øger tempoet og bliver livligt og glædesfyldt. Disse skift i stemning skal lige som skift i intensitet og tempi fremhæves gennem koreografien.

Vi har gennem de sidste år set en tendens til, at især kl. 3 programmer helst skal fortælle en historie, men det er faktisk ikke det, reglerne foreskriver. Den formulering, der beskriver historie og tema i et HTM eller freestyle program er ret løst formuleret:
Tema, fortæller musikken en historie, bør denne afspejles i programmet.

Der står ikke ‘skal’, men ‘bør’… Denne løse formulering skyldes, at det faktisk ikke har samme vigtighed, som at skift i musikken bliver fremhævet. Det tillægges ikke samme vægt.

Lad mig forklare: Rigtig meget at det musik, der egner sig til HTM eller Freestyle stammer fra spillefilm eller musicals. Det blev komponeret til at være baggrund for en bestemt scene i en film eller et skuespil og styrke/fremhæve de følelser, som filmskaberne eller historiefortællerne havde brug for i netop denne scene, men ofte er musikken i virkeligheden bare smuk klassisk musik og sammenhængen med filmens eller skuespillets overordnede handling, kan være svær at høre i det musik, der er komponeret til en enkelt scene.

F.eks. er musikken bag Twilight filmene blevet brugt af adskillige ekvipager, men de færreste (hvis nogen) har været klædt ud som vampyr på trods af, at det i høj grad er filmenes team. Og det er ok. Musikken er smuk og velegnet til at koreografere til, men i virkeligheden er det nok ikke ret mange, der kan huske hvor den oprindeligt kom fra og derfor giver det ingen konflikter, at ekvipagen ikke fortæller historien om en vampyr og et menneske, der forelsker sig.

Faktisk ville nogen måske undre sig over hvorfor handleren havde hugtænder i munden til sådan et smukt stykke klassisk musik, hvis ekvipagen valgte at fremhæve temaet. En HTM dommer kender ikke al musik og alle film og det er heller ikke nødvendigt. Vælger en handler at bruge et tema fra en film, som dommeren ikke kender det, bør dommeren lade tvivlen kommer handleren til gode. Ser en dommer en ekvipage optræde med hugtænder i munden, må vedkommende gå ud fra, at det har en sammenhæng med musikken også selvom vedkommende ikke kender Twilight Sagaen.

Der er dog visse undtagelser fra denne frihed til at se bort fra historien. Hvis et stykke musik i den grad er forbundet til en bestemt histore, at det vil skabe ‘flimmer på skærmen’ hos tilskueren, hvis historien ikke fremhæves, så forpligter musik-valget. Det er handlerens opgave at sikre, at der ikke opstår konflikter inde i tilskueren, fordi historie og musik ikke stemmer overens. Eksempler på dette kunne være musik-stykker, der i den grad har printet sig ind i den danske befolkning, at det er blevet en del af den danske kulturarv. Man ville f.eks. ikke kunne høre Olsen Banden uden at se Egon Olsen og et Franz Jäger pengeskab for sig. Man ville ikke kunne fortælle nogen anden historie til dette musik og man kunne heller ikke ignorere historien. Det samme gælder kendingsmelodien til f.eks. Matador eller Pippi Langstrømpe og du kan sikkert selv komme i tanke om andre eksempler. Disse musik-stykker er kædet ubrydeligt sammen med den historie, som de repræsenterer og i sådanne tilfælde, kan man ikke ignorere temaet.

Nogle ekvipager vælger også at vende tingene om. De har en historie at fortælle og den fortæller de til musik, som egentlig ikke har meget med sagen at gøre. Jules O’Dwyer fra Belgien er en af de helt store historie-fortællere (men lagt fra den eneste – vi har set lignende eksempler i Danmark). I eksemplet nedenfor har hun en historie om en skraldemand, som hun gerne vil fortælle og det gør hun til musik, der det meste af tiden ikke har noget med renovationsarbejde eller skraldebiler at gøre.

Det er også i orden. Så længe musikken netop ikke hører under den ovenfor kategori af musik, der bare ikke kan skilles fra sin historie. F.eks. kunne skraldemandshistorien ikke være fortalt til Pippi Langstrømpe musik – heller ikke selv om det var en instrumental version uden tekst. Samtlige tilskuere ville sidde og overveje hvad i alverden Pippi havde med en skraldemand at gøre og dermed ville der komme flimmer på skærmen.

Hvis du ønsker at fortælle en historie, så tænke over din egen rolle. I afsnittet om udførelse talte vi om, at det kan virke akavet, hvis du ikke tør gå ‘all in’ med din egen performance. Det kan også virke forstyrrende, hvis ikke man er sikker på, hvad det er du laver. Når du selv optræder i en koreografi, så gør det tydeligt og overdrevent! Husk at dommere og publikum sidder langt væk og de skal kunne se hvad du gør og få mening ud af det. Intet er mere forstyrrende for forståelsen af et programs tema/historie, end hvis man kan se, at handleren ønsker at vise et eller andet, som man ikke helt kan se hvad er. Du skal ikke være bange for at bruge store og overdrevne bevægelser – det vil i langt de fleste tilfælde blot bidrage til en bedre fortolkning.

Da vi talte indhold og sværhedsgrad, talte vi om ,at HTM i et freestyle program eller freestyle i et HTM program ikke giver nogen points. Da vi talte udførelse blev det imidliertid konluderet, at det i visse tilfælde kan fremhæve programmets show quality og dermed betale sig. Og når vi taler fortolkning, så kan det også give mening. Handler musikken f.eks. om en, der er ude at ride, så kunne det fremhæve historien, hvis handleren i en kort sekvens havde hunden i den heelwork position, der i reglerne er beskrevet som position 9. Denne position kan henlede tankerne på en hest med rytter og det kunne sagtens gøre fortolkningen af et freestyle program bedre også selvom det er en heelwork position, der som udgangspunkt ikke burde fremme kvaliteten af et freestyle program.

Rekvisitter, at eventuelle rekvisitter passer til musikken og temaet.
Da vi talte sværhedsgrad, talte vi om, at rekvisitterne skal udnyttes, hvis de tages med i ringe. Når vi taler fortolkning, så handler det om, at rekvisitterne skal passe til musikken eller temaet.

I videoen med Jules O’Dwyer, passede en orange kegle perfekt ind i temaet, men det gør den sjældent. Til langt de fleste stykker musik, må man forklæde keglen som noget andet, inden man tager den med i ringen – hvis man altså har brug for en kegle.

Det dommerne vil kigge på er, om den rekvisit, som du tager med i ringen rent faktisk giver mening i forhold til den musik du har valgt. det behøver ikke være, fordi du fortæller en historie i dit program – det har vi jo allerede konkluderet, at du ikke behøver, men hvis du har en smuk dans til et stykke klassisk musik, vil en orange kegle falde helt udenfor og skæmme din performance. I sådan et tilfælde, kunne keglen – hvis du har brug for den – måske males hvid og pyntes med stjerner eller have samme farve som dit kostume, således at det ikke skæmmer helhedsindtrykket og den oplevelse, som du ønsker at give publikum.

Renate Gregersen

En orange kegle ville virke skæmmende, men den smukke, hvide stjerne passer perfekt ind i helheden.

Dommerne trækker hverken op eller ned for om de mener at rekvisitterne er pæne. Hvis de forstår hvad det er, de ser, så er det godt nok. HTM og Freestyle er ikke et kunst-show eller en formnings-klasse, så selv om du ser imponerende rekvisitter hos nogle ekvipager, så er det ikke et must. Alle kan være med.

Kostume, at kostumet passer til musikken og temaet.
På samme måde er det med kostumet. Du behøver ikke være klædt ud, men som udgangspunkt må det forventes, at du er klædt på til lejligheden. Vi taler om en performance-sport og pænt tøj må være et krav. Om du behøver være klædt ud, afhænger fuldstændig af hvorvidt du ønsker at fortælle en bestemt historie eller om du blot ønsker at fremhæve de skift, som du hører i musikken.

Vælger du, at fortælle en given historie, så vil det i langt de fleste tilfælde være svært at få meningen frem uden, at handleren er klædt ud. Det giver f.eks. ikke mening, at være Egon Olsen fra Olsen Banden uden at have en bowler hat på.

Men vælger du blot at vise en smuk dans samme med din hund, så kan eksempelvis et par pæne sorte bukser og en hvid skjorte være ganske udmærket.

Lige som det gjaldt med rekvisitterne, så gælder det også for kostumet, at det ikke behøver være dyrt og special-designet. Du kan godt fremhæve din karakter uden at det skal være meget besværligt eller koste en formue.

DSC_0145

Dette egern kostume er virkelig flot lavet og det ser fedt ud, men det giver ikke flere points end hvis handleren havde sat en hale bag på et par mørke bukser og taget en hårbøjle med brune ører på hovedet.

Hvordan dømmes de 3 klasser?
Jo mere man øver sig, jo dygtigere bliver man til, at høre de små skift i musikken. Man skal arbejde med det, for at blive god til det.

Ligeledes får hunden også et større repetoir af tricks og øvelser, jo bedre trænet den bliver. Og jo mere hunden kan, jo lettere bliver det, at finde tricks, som kan fremhæve det enkelte skift i musikken.

Derfor må fortolkningen også nødvendigvis  bliver bedre, efterhånden som ekvipagen får mere erfaring.

For at bestå kl. 1, vil det typisk være nok, at hund og handler bevæger sig i takt til musikken. De må ikke gøre noget, der går direkte imod musikken, men en dommer vil heller ikke forvente, at de kan gøre en masse for at fremhæve musikken.

I kl. 2 vil dommeren begynde at forvente, at tydelige skift i musikken fremhæves med et skift i koreografien. De små detaljer kan man stadig se mellem fingre med, men der skal efterhånden være en klar sammenhæng mellem musik og koreografi.

I kl.3 skal musik og koreografi hænge tydeligt sammen. Det skal være klart, at programmet ikke kunne udføres til andet musik end lige præcis det, som det er koreograferet til og at der ikke kunne lægges andet musik bag programmet end det, som handleren har valgt.

Denne tydelige sammenhæng kan være svær at vise, hvis ikke der er markante skift i musikken, som kan fremhæves. Det er dit ansvar som handler, at vælge musik der gør, at du kan demonstrere over for dommerne, at du kan fortolke. Hvis ikke du vælger musik, der giver dig denne mulighed, så stiller du dig selv i et dårligt udgangspunkt for en god fortolknings-karakter.

I kl. 1, hvor kravene til fortolkning er mindre, kunne et hvilket som helst pop nummer være fint, for hvis bare du kan bevæge dig i takt til det, så har du gjort det du skal. -Men i de højere klasser, vil det være svært at få gode points i fortolkning, hvis ikke du vælger musik der gør, at du kan vise dommerne fortolkning.Det er dit ansvar som handler, at vælge noget musik, der overbeviser dommerne om, at du har forstået konceptet for fortolkning og kan udføre det i praksis.

Alle 3 kategorier er lige vigtige
Det undre sommetider udenlandske dog dancere, at vi vægter fortolkningen lige så højt som udførelsen og sværhedsgraden, men det gør vi for at sikre den rette balance i de koreografier der kommer i ringen.

Hvis vi vægtede sværhedsgrad og udførelse højere end fortolkningen, ville udnyttelsen af musikken træde i baggrunden og der ville være en risiko for, at vores sport udviklede sig til en trick konkurrence, hvor det handlede om at lave så svære tricks som muligt og undgå fejl. Evt. ville musikken komme til at spille i baggrunden, som en slags muzak. Det ønsker vi ikke. Når HTM og freestyle for alvor bliver magisk, så er det fordi musikken går i et med handlerens og hundens bevægelser og det er det fortolkning handler om – det har akkurat lige så stor værdi og vigtighed, som de øvrige aspekter af en performance.

Udenlandske konkurrencer
Hvis du konkurrerer i udlandet eller ser udenlandske konkurrencer fra lande, hvor de også har 3 x 10 points i nogenlunde samme kategorier som os, så kan bedømmelses-kriterierne, altså det dommerne kigger på i hver enkelt kategori, være lidt forskellig fra vores og derfor er de givne points ikke ganske sammenlignelige.

Hvis du f.eks. ser Crufts som live streaming, så dømmer dommerne efter engelske regler og de engelske bedømmelseskriterier ser lidt anderledes ud end vores – det vil sige, at det som dommerne kigger på i de enkelte kategorier, afviger lidt fra det, som vores danske dommere kigger på. Du kan derfor ikke umiddelbart sammenligne de points, som du ser der, med det som ekvipagen ville få til en dansk konkurrence.

©Emmy Marie Simonsen, 19.10.16

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Viden. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s