De 3 kategorier og deres kriterier, del 1 – Indhold og sværhedsgrad

Dommere i aktion - dyb koncentration og det er ikke sært, for der er meget at holde styr på.

Dommere i aktion – dyb koncentration og det er ikke sært, for der er meget at holde styr på.

På et netop afholdt dommer-seminar, blev vi opfordret til at komme med flere artikler om hvordan sporten hænger sammen, træningsfif mv. Det vil vi selvfølgelig rigtig gerne, men vi vil også gerne have hjælp til det. Så hvis nogen har lyst til at skrive artikler om træning, hvordan det er at gå til prøve eller noget helt andet, så vil jeg meget gerne offentliggøre det. Bare send det til emmy(@)hazyland.dk – uden () rundt om @. Alle bidrag modtages med tak.

En af de ting jeg ofte bliver spurgt om og som også fyldte en del på det netop afholdte dommer-seminar, var sværhedsgraden i henholdsvis kl. 1, 2 og 3. Det er svært for deltagerne at vide hvad der egentlig forventes i de 3 klasser. Det vil jeg gerne give et bud på.

I sværhedsgrad skal dommeren kigge på flg. kriterier:

At programmet passer til den disciplin, hvor det er tilmeldt (HTM eller Freestyle)
Dette betyder i al sin enkelhed, at man mister points, hvis man stiller op med et freestyle program i en HTM klasse eller med et HTM program i en Freestyle klasse.

Det betyder også, at hvis en dommer vurderer, at du har mere end 25% freestyle i et HTM program, så går det ud over din sværhedsgrads-bedømmelse og på samme måde, hvis du har mere end 25% HTM i et freestyle program. Vær obs, på, at dommerne meget sjældent sidder med et stop-ur og tager tid (det sker, men det er sjældent), så det er dit ansvar som handler og koreograf at sikre, at dommerne ikke er i tvivl om hvorvidt du har for meget af henholdsvis freestyle og HTM i forhold til den disciplin, som du stiller op i. Hellere for lidt end for meget, så du kan være helt sikker på, at det aldrig opleves som om, at du har for meget. 

Når du koreografere, så være obs. på, at det dommerne skal huske, når du forlader ringen efter et HTM program, gerne skulle være det flotte heelwork. Hvis de i højere grad husker en imponerende freestyle sekvens, så har de pligt til at trække for det. Derfor kan det godt betale sig, at sprede sin freestyle ud i programmet, frem for at have en stor klump freestyle samlet, da det ofte forekommer som mere end hvis det er spredt ud.Og selvfølgelig også den anden vej rundt mht. HTM i et freestyle program.

Forskellen på HTM og freestyle er, at i et HTM program kan du ikke undgå at have freestyle øvelser med. Du kan ikke skifte position (linke) uden at hunden forlader en HTM position og så snart den ikke er i en position, så regnes det som freestyle. Du har simpelthen brug for freestyle, for at kunne få linket de mange positioner på en elegant måde.

I et freestyle program kan du der i mod sagtens undgå at have HTM. Du behøver ikke HTM i et freestyle program, så det giver god mening ikke at have det. Du får nemlig ikke sværhedsgrads-points for dit heelwork i et freestyle program, lige som du ikke får sværhedsgrads-points for dit freestyle i et HTM program.

Gimli

Koreografi – at koreografien er sammensat, således at øvelserne går flydende over i hinanden uden stop og at programmet er sammensat så det passer til hunden og dens bevægemønster.
Her kigger dommerne på hvordan dit program er kædet sammen. Det er dit ansvar som handler, at koreografere, så programmet fremstår som en helhed – en dans.

Har man f.eks. mange rekvisitter med i et freestyle program, så ender det tit med, at ekvipagen går fra rekvisit til rekvisit og viser et trick eller to med hver rekvisit, hvorefter ekvipagen bevæger sig videre til den næste rekvisit. På den måde kommer programmet nærmest til at ligne en rally bane, hvor man går fra skilt til skilt og udfører den øvelse, som passer til skiltet. Det virker ikke flydende – men fremstår som enkeltstående øvelser afbrudt af at ekvipagen går videre til næste rekvisit og det er en fejl.

I freestyle kunne det også handle om, at handleren gerne vil skabe afstand mellem hund og handler, for at give plads til tilløb før eksempelvis et spring og derfor beder hunden om at sætte sig, mens han/hun selv bevæger sig lidt væk. Det giver også et brud i programmet og går ud over det flow, som burde være der. Det kunne være bedre at bede hunden om en twist og bevæge sig lidt væk mens hunden drejer sig eller at sende den rundt om en rekvisit for at skabe afstand.
(En sit øvelse mens handleren bevæger sig væk, går både ud over flow og fokus på hunden, hvilket vi kommer tilbage til senere.)

Det kunne også handle om den måde, hvorpå hunden skifter fra en heelwork position til den næste. Er det hunden, der selvstændigt og med godt flow finder den nye position – eller står hunden bare stille mens handleren drejere sig og selv flytter sig over i en ny position. Det første er langt at foretrække. Det sidste regnes som en fejl.

Jette med Logan

At programmet og dets indhold ikke udsætter hund eller handler for helbreds-risiko eller skade.
Det siger sig selv, at vi ikke ønsker at skade vores hunde med den sport vi dyrker, men sommetider skal der øjne udefra til, for at få øje på risikoen ved forskellige tricks. Noterer en dommer på din dommerseddel, at et tricks ikke ser sundt eller rart ud for hunden at udføre, så tag det i den ånd det er ment. Dommerne gør det for at sikre, at vi også fremadrettet har en sund sport uden for mange skader.

Hvis hunden halter, så giver det sig selv – der vil programmet blive stoppet og man vil blive bedt om at forlade ringen. Men det kunne også handle om, at hunden f.eks. har brug for flere forsøg, før den kan gennemføre en øvelse. At den f.eks. har brug for tilløb for at komme op på bagben. Den halter ikke, men det ser svært ud. Det vil blive regnet som en fejl.

Det kunne også være en potentiel risiko, som dommerne vælger at slå ned på. Hvis handleren f.eks. hopper op i luften og hunden ruller under handleren, mens denne ‘hænger’ i luften, så skal der ikke ret meget til, før det går galt. Hvis handleren forfejler sit spring eller hunden forfejler sit rul, kan det blive en potentiel meget farlig situation og det vil derfor ikke være velanset. Det behøver altså ikke kun at være situationer, der udvikler sig farligt, der bliver trukket for. Det kan også være situationer, hvor dommeren forudser, at hvis noget går galt, så bliver det rigtig farligt.

Mariannes Blondie

Fokus på hunden – At programmet er koreograferet så fokus rettes mod hunden. Det er ikke ejerens krumspring, der skal tiltrække opmærksomheden.
Du har pligt til som handler, at lade hunden være stjernen i jeres koreografi. Det er dog dancing – ikke human dancing 😉

Det er helt fint at dommerens opmærksomhed trækkes hen på hund og handler som et par eller at opmærksomheden ligger alene på hunden, men hvis dommeren føler sig fristet til at lade øjnene forlade hunden og kigge på handleren alene, så har du koreograferet, så der er for meget fokus på handleren og det er en fejl.

Sådan en fejl kan opstå på flere måder. Det kunne, som nævnt i et tidligere afsnit, være fordi handleren beder hunden om at sidde, mens vedkommende selv bevæger sig væk for at skabe afstand. Hvis hunden er i en statisk position og handleren er i bevægelse, har øjet tendens til at følge det, der er i bevægelse og dermed får handleren tiltrukket sig fokus.

Det kunne også være en meget lille hund, som forsvinder bag et stort kostume eller store rekvisitter.

Eller en forsigtig, anonym hund med en meget udtryksfuld og dramatisk handler.

Du har, som koreograf, pligt til at lave en koreografi, der passer til lige præcis din hund og dens personlighed, så du får hunden til at stråle i ringen.

Nina med Dido

Rekvisitter bliver udnyttet og hunden skal vise, at den også kan abstrahere fra dem, når de ikke bruges. 
Hvis du tager en rekvisit med i ringe, så skal du udnytte den. Dvs. at du ikke blot kan lave et trick med den og så lade den stå og pynte i ringen resten af tiden. Den skal bruges til flere forskellige øvelser/tricks. Og dette gælder både i HTM og Freestyle – der er ikke større forventning til udnyttelse af rekvisitter i den ene disciplin end i den anden.

I kl. 1 kan det måske være nok, at en hund laver en enkelt øvelse med en rekvisit – selv om jeg personligt ville foretrække at den indgik i programmet mindst to gange.

I kl. 2 vil jeg helt klart forvente, at en hund kan lave mindst 2 øvelser med samme rekvisit – mindre vil ikke være acceptabelt.

I kl. 3 tænker jeg, at en rekvisit skal bruges til mindst 2 – 3 forskellige øvelser og gerne flere og hunden må gerne vende tilbage til den flere gange i løbet at en koreografi, så ikke rekvisitten kommer til ‘bare at stå der’.

En rekvisit må aldrig bare være scenografi – altså må den ikke stå der, bare for at ‘sætte scenen’ og vise tilskuerne, at vi f.eks. nu er i et bymiljø (det kunne være en lygtepæl, der ikke blev brugt).

Grænsen mellem rekvisit og kostume kan være fin – en handler kan f.eks. holde en genstand i hånden, som understreger kostume og tema, men som ikke betragtes som en rekvisit. Den er blot en del af kostumet. Måden hvorpå dommerne skelner mellem rekvisit eller ‘del af kostume’ er som flg.

  • Hvis hunden laver en øvelse, hvor ‘genstanden’ indgår, så forvandles den straks til en rekvisit og så skal den udnyttes som sådan.
  • Hvis handleren sætter ‘genstanden’ fra sig og ikke længere bærer den, så forvandles den til en rekvisit og skal udnyttes som sådan.

En sådan genstand kunne være en tryllestav i et ‘magi’ program og der er også et eksempel på en handler, der har båret et ølkrus i hånden gennem hele programmet uden nogensinde at bruge det til andet end at fremhæve historien og kostumet.

Doggie

Når en rekvisit ikke er i brug, skal hunden kunne ignorere den. I kl. 1 og 2 holder dommeren selv øje med, at det er muligt for hunden ikke at lade sig forstyrre af en rekvisit, men i kl. 3 vil det være en god ide, hvis handleren tydelig-gør for dommerne, at hunden kan gå til og fra rekvisitterne uden at lade sig forstyrre af dem, ved simpelthen at lægge ind i programmet, at rekvisitten/rekvisitterne kan stå i ringen og hunden kan arbejde ved siden af dem uden at opsøge dem, når de ikke er i brug.

soda

Udnyttelse af ringen – at pladsen i ringen udnyttes på en måde, der gør programmet interessant. 
Når vi snakker udnyttelse af ring, så handler det ikke om, at hunden skal sætte en pote på hver eneste kvadrat-centimer af ringen. Det er selvfølgelig ikke ønskværdigt, at hele koreografien udføres på 2 x 2 m. i midten af ringen – vi vil gerne se hunde og handler bevæge sig omkring, men de behøver ikke betræde hver eneste lille plet.

Men når de bevæger sig omkring, vil vi meget gerne se dem bevæge sig i flere retninger og mønstre: cirkler, linjer, på kryds og tværs og diagonalt. Mod højre og mod venstre, frem og tilbage, ind på midten og ud mod kanten. Variation i bevægemønstre kan virkelig bidrage til at programmet bliver interessant at se på, så være obs på det, når du koreografere.

Der er selvfølgelig forskel på hvor meget man kan nå at komme rundt i ringen på 2½ minut i klasse 1 og på 4 minutter i klasse 3, så kravene til udnyttelse af ring stiger efterhånden, som man rykker op gennem klasserne, men det giver god mening at tænke det ind i sin planlægning allerede i kl. 1.

Brigitte van Gestel

At signalerne mellem fører/hund er diskrete eller indarbejdede i koreografien, således at de ikke skæmmer programmets helhed.
Der står faktisk ikke, at krops-signaler ikke er tilladte i HTM og Freestyle. Der står blot, at de skal være diskret og indarbejdet i koreografien. Når vi snakker sværhedsgrad, er der ikke noget krav om, at hunden arbejder alene på verbale kommandoer. Der er blot en forventning om, at signalerne er indarbejdet i koreografien, så ikke de virker skæmmende. Det kunne f.eks. være at håndsignalerne til en slalom blev udført som elegante dansebevægelser. Det ville være  ok.

Inden for HTM og Freestyle er der rigtig mange øvelser, der slet ikke kan udføres uden at kroppen giver signaler til hunden. Hunden kan ikke gå slalom mellem vores ben, hvis ikke vi laver plads til den ved at tage et skridt frem, så handlerens spredte ben, bliver et signal til hunden om, at nu laver vi slalom. Skal hunden springe over et ben, vil det løftede ben også blive et signal. HTM kan ikke laves uden kropssignaler og derfor kan det ikke regnes som en fejl.

(Det er sådan vi ser på signaler, når vi snakker sværhedsgrad, hvor det er koreografien, der bedømmes, men flere emner inden for HTM berøres af flere bedømmels-kategorier(de 3 kategorier er udførelse, sværhedsgrad og fortolkning) og lige præcis det med signaler dækkes af dem alle 3. Og når vi snakker udførelse (show quality) kan det give god mening, at hunden kan udføre en del øvelser alene på verbal kommando, således at handleren kan fokusere på sin egen performance og når vi kigger på fortolkningen, kan det også være at musikken og temaet kunne highlightes bedre, hvis handleren kunne bevæge hænderne frit, så det kan godt have konsekvenser i disse kategorier, hvis hunden er afhængig af selv diskret krops-signaler.)

Det siger sig selv, at dommerne i kl. 1 er mere tolerante over for indiskrete kropssignaler end de vil være i kl. 3. Man kan godt bestå en kl. 1 med indiskrete signaler, men i kl. 3 må det være et krav, at signalerne kan flettes ind i koreografien, således at det ikke virker skæmmende.

biscuit

Variation, sværhedsgrad og indhold. – At indholdet er passende, så programmet hverken bliver for meget for lidt. – At sværhedsgraden er passende for klassen og at programmet er varieret uden overdrevne gentagelser. 
Det er når vi taler indhold og variation, at dommerne for alvor skelner mellem de 3 klasser. Det er her den store forskel kommer til udtryk.

I kl. 1 er det egentlig ret lige til – her kræves der ikke ret meget.
Kl. 3 er også forholdsvis let at beskrive – der skal hundene kunne det hele.
Der hvor det kan være svært, at gennemskue hvad dommerne forventer er i kl. 2 – for hvad ligger der egentlig midt i mellem ‘meget lidt’ og ‘det hele’.

Jeg vil forsøge at kigge på de to discipliner hver for sig. Jeg vil forsøge at sige noget om hvor meget indhold, jeg forventer i de forskellige klasser for at lade programmet bestå. Men sværhedsgrad handler jo ikke kun om indhold. De øvrige punkter (gennemgået ovenfor), skal også tages i betragtning, når sværhedsgraden vurderes, så derfor kan nedenstående ikke regnes for en facit-liste. En handler kan ikke lave en check-liste og sige “hvis bare jeg har alt det med, der står nedenfor, så består jeg med sikkerhed”, men hvis nedenstående er taget i betragtning, når der koreograferes, sammen med alt det ovenstående, så er der en god sandsynlighed for, at man består.

DSC_0373

HTM

Når vi taler indhold, så er HTM lidt lettere at definere end freestyle, fordi et HTM program består af en række positioner, retninger og tempi. Enten viser man dem – eller også gør man ikke. Det kan man da forholde sig til. Imidlertid er der stadig mange variationer, så helt så skematisk som det er opstillet neden for, kan man ikke gøre det… Men for at prøve at give lidt retning, så gør jeg det alligevel.

Der er 10 positioner i alt. Disse 10 positioner kan vises i 5 retninger hver (forlæns, baglæns, sidelæns væk fra hunden, sidelæns mod hunde og omkring på stedet). Og i 4 forskellige tempi (langsom gang, almindelig gang, løb og statisk). Kreative sjæle kan helt sikkert komme med flere variationer, men dette er de grundlæggende byggesten, når vi taler HTM.

Vil man bestå HTM1 (på indhold ) forventer jeg som dommer at se 1 – 2 forskellige positioner. Vises der kun 1 position, vil jeg gerne se den udført i mere end en retning. Temposkift er ikke et krav, men det er da rart at se – specielt, hvis der kun vises en position gennem programmet.

Vil man bestå HTM3 (stadig på indhold) forventer jeg, at hunden kan det hele… eller i hvert fald næsten det hele. Som udgangspunkt forventer jeg, at hunden arbejder lige godt med højre som med venstre skulder ind mod handleren – altså at den viser nogenlunde lige meget arbejde i positionerne 1 – 4 som i positionerne 5 – 8 (læs reglerne). Jeg forventer, at den er lige så god til retninger og temposkift på begge sider af handleren (altså med både højre og venstre skulder mod handleren) og jeg forventer, at ekvipagen fordeler arbejdet i deres program nogenlunde ligeligt mellem de to sider (altså med både højre og venstre skulder mod handleren).

Jeg forventer ikke at alle 10 positioner skal indgå i en kl. 3 koreografi, men jeg forventer at se et bredt udsnit af positioner. Gerne 7 – 8 forskellige.

Jeg forventer også at hunden kan vise i hvert fald 3 retninger – ikke nødvendigvis i alle positioner, men i positioner nok til, at jeg kan se, at hunden kan gøre det på begge sider af handleren (med begge skuldre mod handleren)

Og temposkift er helt klart et krav. Hunden skal vise, at den kan holde positionerne uanset hvilket tempo handleren bevæger sig i – men igen ikke nødvendigvis i alle positioner. Men jeg ønsker at se alle tempi i løbet af programmet.

Og så ønsker jeg også at se, at handleren kan flytte sine hænder fra en target position – i hvert fald i nogle af positionerne.

Det er handlerens ansvar at vise mig hvad hunden kan, så det må være et krav, når man konkurrere i kl. 3, at handleren er i stand til at flette alle disse elementer ind i en koreografi. Jeg kan ikke give den points for at kunne udføre en øvelse, som jeg ikke har set den udføre.

Og så til klasse 2. Hvad er det, der ligger mellem de få positioner, som jeg forventer i kl. 1 og alle de krav, som jeg stiller i kl. 3?

I HTM2 vil jeg gerne se 3 – 5 positioner vist i i hvert fald 2 forskellige retninger. Vælger man at have få positioner, kan man opveje det ved at vise flere retningsskift. Jeg forventer også at se temposkift, men hunden behøver ikke nødvendigvis vise, at den kan arbejde i alle tempi. Det ville også være rart, at se hænderne flytte sig ud af target-position i hvert fald i en enkelt position.

Freestyle

Freestyle

I freestyle er øvelserne ikke lige så konkrete, som heelwork positionerne i HTM klasserne, men derfor kan man godt lave nogle retningslinjer.

I Freestyle kl. 1 må det forventes det at hunden kan nogle basic tricks – gerne med inspiration fra færdighedsprøvernes første klasser. Mere indhold behøver den ikke have med i en kl. 1 koreografi.

I Freestyle kl. 3 forventes det at hunden kan arbejde på afstand af handleren – dette kan blot være at løbe ud til en rekvisit, der står et stykke væk. Det behøver ikke være komplicerede kæder af tricks udført på lang afstand, men det må forventes, at der på et eller andet tidspunkt i koreografien opstår afstand mellem hund og handler.

Det forventes også, at hunden periodevist kan arbejde uden at have øjenkontakt til handleren – at hunde og førere slipper hinanden med blikket. Enten kan hunden arbejde bag handlerens ryg eller den kan vende ryggen til handleren.

Det forventes at hunden arbejder i flere niveauer og retninger. Retningsskift kan opstå ved at hunden laver øvelser, hvor den går enten sidelæns eller baglæns og niveauforskelle kan opstå ved at hunden kravler, ruller eller andet, hvor den kommer ned i niveau. I slalom-øvelser, cirkeløvelser mv. arbejder hunden på et mellem-niveau og når den springer, står på bagben eller sidder i en beg/bamse, kommer den op i de høje øvelser. At udnytte disse skift i retning og niveau, hjælper med til at skabe variation.

Endelig forventes det lige som i HTM3, at der er tempo-skift i arbejdet i Freestyle kl. 3. -At hunden kan skifte tempo og også har statiske positioner med i koreografien.

I Freestyle kl. 2 kigger vi igen på hvad der ligger mellem de forholdsvis lave forventninger til indholdet i en kl. 1 koreografi og de ret høje krav i kl. 3.

I kl. 2 er det stadig i orden kun at bruge basic tricks med inspiration fra færdighedsprøverne, men vi vil gerne se et større repertoire end i kl. 1. Vi vil også gerne begynde at se, at hunden har enten niveauforskelle eller retnings-skift på repertoiret og der kommer også en forventning om temposkift.

Til gengæld er der ingen forventning om afstandsarbejde eller arbejde uden øjenkontakt til handleren i kl. 2. Det behøver først at komme i kl. 3.

10 points
Alt det, der er beskrevet ovenfor, skal tages i betragtning, når de 10 points, som en dommer har at gøre godt med i kategorien ‘indhold og sværhedsgrad’ skal uddeles. Og alle punkter skal være opfyldt i acceptabel grad, for at ekvipagen kan få 7,5 points.

I nogle lande taler man om, at hunden får points, når den gør noget godt. Som udgangspunkt starter man altså med et 0 og hver gang man laver noget godt, så vinder man flere points.

I andre lande taler man om, at man får straf-points, når man laver fejl. Her vil man som udgangspunkt starte med 10 points og miste lidt, hver gang man laver en fejl.

I Danmark (og de fleste nordiske lande) gør man ingen af delene. Her har dommeren et billede inde i hovedet af, hvad der skal til for, at det er godt nok til at bestå i den enkelte klasse. Dette billede holder man op ved siden af den præstation man har set i ringen og derefter vurderer dommeren, hvor tæt de to billeder er på hinanden. Ligner de to billeder hinanden, så får ekvipagen 7,5 points og består altså. Mangler der noget i forhold til forventningerne til præstationen i den givne klasse, så får ekvipagen under 7,5 points. Hvor meget der mangler, for at leve op til forventningerne i klassen, er afgørende for hvor meget mindre ekvipagen får rent pointmæssigt. Er den præstation der bedømmes bedre end det billede dommeren har af, hvad der forventes i klassen, gives der mere end 7,5 points. Hvor meget mere afhænger igen af hvor meget bedre præstationen var, end det man må forvente i den givne klasse. Ved på den måde at holde sit eget billede af hvad man kan forvente i en klasse op mod det ekvipagen har præsteret i ringen, kommer dommeren frem til sine points.

Jeg vil i den kommende tid gennemgå bedømmelseskriterierne for ‘udførelse’ og ‘fortolkning’ på samme måde, som jeg her har gennemgået sværhedsgraden, i håb om at det bliver lettere for deltagerne, at gennemskue hvad der skal til for at bestå den enkelte klasse i alle 3 kategorier.

©Emmy Marie Simonsen, 12.10.16

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Regler, Viden. Bogmærk permalinket.

3 svar til De 3 kategorier og deres kriterier, del 1 – Indhold og sværhedsgrad

  1. Pingback: De 3 kategorier og deres kriterier, del 2 – Udførelse og præcision | dogdancing.dk

  2. Pingback: De 3 kategorier og deres kriterier, del 3 – Musik og fortolkning | dogdancing.dk

  3. Pingback: 2 meters reglen | dogdancing.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s