Danmark har Talent 2016

2

Elvis og jeg startede med at træne tricks i 2013-2014. I august 2014 var vi til færdighedsprøve 1 og i oktober til færdighedsprøve 2.

Januar 2015 startede vi på kursus hos Kate Olsen i Freestyle 1 og var til vores første konkurrence i maj måned, derefter to gange i juni. På et tidspunkt kom der en opfordring på facebook-siden dogdancing.dk om at tilmelde sig til ’Danmark har talent’. Argh, tænkte jeg, det er vi nok slet ikke gode nok til, men det kunne være mægtig sjovt. Jeg kunne fornemme at der ikke rigtig var andre der ville tilmelde sig og jeg tænkte at det kunne være meget sjovt at prøve.

Jeg udfyldte ansøgningsskemaet og sendte en video som man skulle. Idet jeg trykkede send, steg pulsen og jeg fik svedige håndflader. Allerede næste dag kom der svar at de gerne ville have Elvis og mig med. Der kom mails om mødetider og yderligere skemaer man skulle udfylde, en masse praktiske oplysninger og sommerfuglene kom flyvende lige ind i maven.

Kate hjalp mig med at forbedre mine rekvisitter og jeg trænede på nummeret.

Blandt alle beskederne var der bl.a. den at vi skulle møde kl. 10.00 om formiddagen. Samtidig havde min familie fået at vide at de skulle møde kl. 17.45 for at være med til optagelserne om aftenen. Når man som deltager først var kommet ind i Falkonersalen, måtte man ikke forlade den igen, før man skulle hjem efter endt optagelse. Jeg skrev til dem at vi godt kunne komme kl. 10.00, men at Elvis altså ikke kunne gå på toilettet, så han var nødt til at kunne komme ud i løbet af dagen! Vi fik lov til at vente med at komme til kl. 14. om eftermiddagen, hvilket var en lettelse.

Jeg havde to af mine hundevenner med, Hildur Johannesdottir og Anette Døssing. Der blev taget hjerteligt imod os og vi fik installeret os med hundekurv, kaffe, sandwich m.v. Så startede showet ellers. Vi skulle varme op på et ternet gulv, hvor alle deltagere blev filmet mens de lavede noget af deres show. Bagefter blev vi interviewet. Vi blev også filmet udendørs hvor Elvis bl.a. skulle hoppe op på nogle pullerter. Vi blev også filmet en 5-6 gange, hvor vi ’ankom’ til Falkonercentret (der blev vist et lille klip fra det).

Det var en meget varm dag og jeg begyndte at blive lidt bekymret for, om alle disse optagelser ville påvirke Elvis når vi skulle på scenen. Jeg spurgte på et tidspunkt om det var muligt at jeg kunne få lov til at gå ind på scenen et stykke tid inden vi skulle på, således at han havde set den, lyset, menneskene og hvad der ellers var af spændende ting. Det fik vi lov til. Gulvet på scenen var glat, så jeg spurgte også om det var muligt at få lagt tæppe på, for han ville ikke kunne løbe og springe på så glat et gulv! Det ville de gerne.

Endelig, omkring ved otte-tiden om aftenen fik vi at vide, at nu ville det ikke vare så længe. Vi blev igen ledt om til scenen og skulle vente der, mens den foregående var inde. Så blev det vores tur.

Elvis er jo Elvis, så han gik foran mig ind på scenen og fandt det hele meget interessant. Peter Frödin spurgte hvad hunden hed og det svarede jeg selvfølgelig på. Hvad gjorde Peter, han råbte ’Elvis’ højt og tydeligt og Elvis gik selvfølgelig ud til scenekanten og kiggede ned til Peter 🙂 (det blev der vist lidt af i programmet).

Vi indtog startposition og musikken startede. Elvis var desværre ikke 100% med, men det meste af nummeret fungerede og tricket med at han hopper op og går i stå på linen, efterfulgt af ’Bamse’ i et sanseløst sekund, det virkede. Jeg var givet nervøs og det reagerede han selvfølgelig på. Han ville være tæt på mig. To af dommerne trykkede på den røde knap, men vi kom igennem programmet og afsluttede med vores position, hvor Elvis står med sine forben på min ene arm.

Dommernes kommentarer var bl.a. at de ikke rigtig forstod hvad vi lavede, men bl.a. sagde ”Jarlen” at den med at gå i stå på linen ’sad lige i skabet’. Alle fire dommere sagde nej til at vi gik videre. Nabiha spurgte til hvor længe vi havde trænet.

Det var en lang, sjov og spændende dag med en noget vandet afslutning.

Inden selve audition-dagen var jeg i kontakt med medarbejderne fra Blu (dem der laver programmet for TV2) flere gange. De ringede og spurgte til en masse ting, rekvisitter, farve på tøj, musik og alt muligt andet. Det virkede trygt og de var meget engagerede og omsorgsfulde. Man skal skrive under på en masse papirer for at være med, bl.a. må man ikke fortælle om resultatet fra det blev optaget i august, til det bliver vist i TV i januar. Det har selvfølgelig været lidt svært, men det er jo helt ok.

Nu har Elvis og mit show så været vist i tv og det var nok den værste oplevelse ved det hele. Dels så blev vores musik ikke afspillet på tv mens dele af vores nummer blev vist og de havde klippet meget i det, byttet om på rækkefølgen og slet ikke vist noget af det der virkede. Til gengæld kunne man høre hvad jeg sagde til Elvis! Det er jeg oprigtig ked af, for det giver et helt forkert billede, men så kan man jo sige, kan man ikke blive andet, kan man altid blive til grin – jeg håber at mange har moret sig.

1

Vil jeg gøre det igen?

Nej, det vil jeg ikke. I dette program blev samtlige af de andre dyr vist, der var en tryllekunstner med duer og kanin, en anden optræden med duer, to piger med kaniner, en pige med en shetlandspony samt Elvis og jeg. Efter at showene med dyrene var vist, kunne man bagefter hører dommernes kommentarer om det, at der er dyr med. De sammenlignede det med cirkus og de synes ikke at det er interessant overhovedet. Det er selvfølgelig fint nok at de har den indstilling, men så synes jeg ikke at der skal inviteres dyr med, eller at de tager dyr med, når der er ansøgere med dyr! Jeg synes at de gjorde rigtig meget grin med dyrene. Kan man ikke blive andet, kan man selvfølgelig altid blive til grin 🙂

3

Har det været en god oplevelse?

Ja, det har det. Kontakten til medarbejderne fra Blu inden audition var fabelagtig. Medarbejdernes omsorg på dagen var rørende og det var skægt at være der på dagen. Det var spændende at blive filmet og interviewet og det var overraskende at se, hvor meget miljøet påvirkede Elvis. Han er normalt en meget klippefast hund, men han var meget påvirket. Det var tydeligt at medarbejderne derinde intet viste om dyr, men de var søde og respekterede når jeg sagde at Elvis trængte til pause. Det har været en lærerig proces og der var en hel del af ’forventningens’ glæde undervejs.

Det var også skønt med opbakning fra Kate, Hildur og Anette undervejs.

Laila Stender Bonde

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Medier, Nyheder!, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s