Border Collie Klubben og Hangar 17s oktober arrangement

Border Collie Klubben og Hangar 17s
HTM/færdighedsprøve weekend d. 9. – 11. oktober 2015

Hangar 17

Hangar 17

Sted: Hangar 17, Lufthavnsvej 32, Feldballe, 8410 Rønde

Program:
Fredag d. 9. oktober kl. 17.00 Officiel HTM konkurrence
Lørdag d. 10. oktober kl. 10.00 – 17.00 HTM og Færdighedsprøve Kursus med Katja Tamminen og Susanna Ekblom, Finland.
Søndag d. 11. oktober kl. 9.00 – 16.00 HTM og Færdighedsprøve Kursus med Katja Tamminen og Susanna Ekblom, Finland.

Yderligere info om kursus:
2 dags HTM og Freestyle kursus på øvet kl. 1 til begynder kl. 3 niveau. Du kan også deltage, hvis du ønsker at forbedre dine Færdighedsprøve kl. 1 – titelprøve resultater.

Undervisningen vil være opbygget, så vi før frokost arbejder samlet med indlæring af tricks, motivation, tempo og præcision.
Om eftermiddagen har hver deltager individuel tid med hver af de to undervisere, hvor man kan frit kan vælge, hvad man ønsker at arbejder med, således at undervisningen bliver målrettet individuelle ønsker og de udfordringer den enkelte ekvipage slås med.

Katja og Susanna kommer fra Helsinki i Finland. De har gennem en årrække været udtaget til det finske HTM landshold og har opnået topplaceringer både i Finland og ved de internationale mesterskaber.

Katja Tamminen har 25 års erfaring med forskellige typer hundesport og undervisning i hundetræning.
Inden for HTM har hun med egne hunde vundet det finske HTM mesterskab 4 gange i træk. Hun har opnået utallige individuelle top 3 placeringer ved NM, EM og VM og pt. er hun regerende Nordisk Mester i HTM sammen med Border Collien Nevada. Sammen med det finske landshold har hun opnået VM og NM Guld.
Desuden har hun trænet ikke mindre end 5 hunde op til at bestå elite lydighedsprøven og blive Finsk Lydigheds Champion.

Katjas stærke sider i forbindelse med HTM undervisningen er problemløsning og 100 nye metoder til at for-søge at indlærer en trick eller en sekvens, der volder vanskeligheder. Hun er også rigtig god til ideer til moti-vation og til at styrke hundens selvkontrol/impulskontrol.

Susanna Ekblom har været lige i hælene på Katja og vundet Finsk HTM Mesterskabs Sølv ved flere lejlig-heder. Desuden har hun sammen med det finske landshold vundet HTM VM Guld i 2012 i Østrig og NM Sølv i 2015 i Norge. Susanna har sammen med sin hund Brego opnået Finsk HTM Championat.

Susannas styrker i forbindelse med HTM undervisningen er opbygning af koreografi og fortolkning af musikken samt handlerens egen performance. Hun sprudler af gode ideer og fantasi. Desuden er Susanna god til hunde, der ikke har naturligt high drive, men som skal motiveres lidt mere og hun har erfaring med anti-gø træning.

Inden kurset vil du blive bedt om at beslutte, hvad du gerne vil bruge din individuelle tid til, så du skal overveje hvad du kunne tænke dig at arbejde med i 2 sessioner (en hver dag) sammen med Katja og 2 sessioner sammen med Susanna. Du kan f.eks. have 4 forskellige emner, som du ønsker input til, 1 emne til hver træner som du arbejder med begge dage eller samme emne i alle 4 sessioner og som du dermed får begge træneres input til.

Undervisningen vil foregå på engelsk.

Pris for 2 dages kursus med to finske undervisere: kr. 1200,-

Kaffe og the er inkluderet i prisen, men ikke frokost.

Tilmelding er økonomisk bindende. Betaling opkræves i september.

Yderligere info om konkurrencen:
Konkurrencen afholdes i en ring på ca. 15 x 20 meter. Underlaget er skridsikkert gummi.
Dommerne vil være placeret på den ene langside.

Tilmelding:
Tilmelding til konkurrencen fredag aften via hundeweb.dk
Tilmelding til kursus med Katja og Susanna på email til cookie@mail.dk

Behov for overnatning:
http://kaloevig-camping.dk/hytter/
http://motelebeltoft.com/

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Færdighedsprøve, Konkurrencer, Kurser. Bogmærk permalinket.

Et svar til Border Collie Klubben og Hangar 17s oktober arrangement

  1. Pingback: Tour de Jylland | Dog Dancing Dagbog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s